top of page
BOG-WEB.jpg

VESTERLYNG & Ko

FOTO / TXT / DIGTE

"En kærlighedserklæring til min baghave"

Eskebjerg Vesterlyng, Sjællands største hedeområde,   i udkanten af Havnsø er kendt for fritgående kvæg, men Lyngen, som området kaldes lokalt, er meget mere end køer og kalve med et afslappet forhold til billister og andre forbipasserende.

Michael Reinhardt går på opdagelse med kamera og hund og indfanger her glimt og stemninger fra den mangfoldige natur – beskrevet med billeder og ord i bogen VESTERLYNG & Ko.

 

Udkom første gang på forlaget FRYD&MANI, 2020.

2. oplag udkom 2023.

144 sider i hardcover.

22 x 22 cm.

ISBN 978-87-972031-0-1

Pris 250,-

TEXT APPETIZER:

"Bølgerne slikker stranden og efterlader

skum, hvoraf det meste blæser ind over land

og salter vegetationen. Mine snørestøvler med de kraftigt mønstrede såler trykker dybe spor i det bløde sand helt nede ved vandet. En bølge rammer og udsletter sporet, som om jeg aldrig havde været her. Min eksistens udviskes af vandets evige hersken, og
det er tydeligt, at naturen er den stærkeste. Min
egen forgængelighed bliver alt for tydelig i det våde
sand. Hunden oplever næppe den samme ydmyge
bevidsthed og har en fest med tang, flyvende skum
og dufte, der hvirvles op ..."

 

KORT1-1.jpg

Se enkelte fotos

som kort og plakater

- KLIK på koen

bottom of page